Møns Klint – Symboler i tid på Møn bibliotek

Ursula Munch-Petersen og Erik Hagens på Møn Bibliotek

Møns Klint – Symboler i tid, 2005 Billedkunstner Erik Hagens og keramiker Ursula Munch-Petersen Sted: Møn Bibliotek. Keramisk relief.
Mål: xx 
Værket blev finansieret som en del af et byggeprojekt i 2004/05. 
Kommissioneret af biblioteksleder Marianne Hiort-Lorenzen

Da Møn Bibliotek i 2005 indviede en ny tilbygning samt en renovering af sin gamle krop fra 1960, fremviste arkitekturen også et keramisk vægrelief. Keramiker Ursula Munch-Petersen og billedkunstner Erik Hagens havde muret en fortolkning – af Møns Klints geologi (deeptime) og menneskets timelige gang på Jorden (historisk tid) – ind i bibliotekets bærende bagvæg: Møns Klint – Symboler i tid.  

Ursula Munch-Petersen henter sit ler og sin glasur fra Jorden. På Tommerup Keramiske Værksted formstøbes leret i aflange byggesten og tilføjes krumninger, fingerstrøg, brændinger og glasur. I relieffet placeres de rytmisk oven på hinanden i changerende ler, kridt- og flintlag, der mimer klintens tilblivelse. Mikroskopiske cocolitalger der rytmisk blev aflejret på havbunden gennem 75 millioner år – og som isen senere med sin kraft, vægt og masse, skubbede op til en enorm kridtvæg foran Østersøen. Værket er en repræsentation af et landskab formet over tid – og hånden, der over tid har formet et landskab. Det er, hvad det er. 

På en bogreol, et andet sted på biblioteket, på side 73 i Teresa Nielsens monografi Ursula, beskriver kunstneren sit forhold til sit materiale:  Keramikting er små manifestationer ligesom smukke svampe, som har hver sin karakteristiske form og farve. Man betvivler ikke meningen af deres eksistens, men føler glæde ved, at de er der. […] Forstår man en klump ler helt, forstår man alt, der er fremstillet og vil blive fremstillet af ler. I en lille beholder med vand er alle vandets muligheder.  (At være keramiker, 1972)

Billedkunstneren Erik Hagens har indlejret en mosaik af symboler i væggen. Små fortællinger der hver især tematiserer timeligheden. Rækker af figurer der styrter afsted: Rush-hour. Vandringsmænd, der springer fra sten til sten – fra situation til situation. Der er måner i forskellige faser: I ny og næ. Der er dyr med påskrevet svangerskabsperiode: En guldsmeds to år, en hunds tre måneder, en solsorts 14 dage. Der er ure og dertil piller for at klare den stress, de fremkalder. Der er snegle og små enslydende stopur og en mobiltelefon á la 2005 – er nu blevet til et fossil i kridtvæggen. 

Det er billeder fra “virkeligheden” der råber sine statements: Se de små kranier og døden der afslutter det korte tidsspand, vi er her på Jorden! 

Ursula har arbejdet med landskabets tid – med kridthavets, kridtets og biologisk tid. I en flig, kiler skoven sig ned i klintevæggen, med mælkebøtte frø, bog, agern, valnød og ahorns svævende frø. Et andet sted flyver en sortplettet blåfugl gennem Høvblege. 

Erik kommenterer på hvordan tiden dikterer samtidskulturens stræben gennem sine symboler. Som modkraft dvæler han ved tid til eftertanke i et citat fra Goethes Faust: “Verweile doch, du bist so schön (O, dvæl endnu, du skønne stund) og i et andet citat fra Gustaf Munch-Petersens digt Fra i dag peger han på øjeblikkets transformations kraft:  “Fra i dag er hele verden anderledes end nogensinde før”. Der gives altid en mulighed for at ændre kurs! 

  



Værket skaber – i nuet – et møde mellem ideen om livets udvikling på planeten siden dens fødsel og den nære historie. Geologisk tid møder moderniteten  – og i særlig grad udviklingen siden Ursula og Erik var unge i 60’erne – hvor alting begyndte at accelerere med en sådan kraft og hastighed, at vi nu ikke ved, hvordan vi skal stoppe det.

I værket mødes to kunstneriske sprog – ét af forbundethed med naturen gennem leret og ét af symbolbærende fortællinger om det moderne menneske. Evigheden og timeligheden – mennesket indlejret i et landskab. 

Nederst har De givet billedet en kant, der præcist mimer det kridtgrønne hav, som den, der har set det, aldrig glemmer.  

Ved siden af relieffet hænger Ursula Munch-Petersens keramiske billede Hverdagskunst, 2005  – hvor hun på den ene side i en keramisk bog citerer Hverdagskunst – verdenskunst – en oversigt over Europas kunsthistorie, 2000 af Broby Johansen: “Ting lever længere end mennesker, og form meget længere end tingene selv – 1000 år er ingen alder for en form, stilens historie er ikke et kedeligt skema for mønstre og ornamenter, men læren om….” og på den anden har placeret en bronzefigur fra yngre Bronzealder,  der blev fundet i 1860’erne på Farø. Ursula forbinder sig med en 3500 år gammel formgiver.