PRAKSIS
På fire konventionelt dyrkede landbrugsarealer, hvor der skal rejses ny skov inviteres en kunstner og en landskabsarkitekt til at lave en skitse til et kunstlandskab. Arealet skal fremadrettet driftes som ”urørt” skov. Kunsten opstiller ikke objekter i skoven, men er med i selve formgivningsprocessen. Naturstyrelsen realiserer den fysiske naturgenopretning, samt skovens drift.

1. Landskabsarkitekt Marianne Levinsen og billedkunstner Lea Porsager
(Naturstyrelsen Storstrøm)
2. Landskabsarkitekterne DETBLÅ og billedkunstner Georg Jagunov,
Hindsholm (Naturstyrelsen Fyn)
3. Landskabsarkitekt Nané Køllgaard, billedkunstner Martin Erik Andersen (Naturstyrelsen Midtsjælland)
4. Landskabsarkitekt Anders Busse Nielsen, kunstner Morten Søndergaard
Solberg Skov (Naturstyrelsen Søhøjlandet)

Som projektleder og kurator faciliterer jeg en vidensproces, hvor Naturstyrelsen der er ansvarlige for at forvaltningsrammen overholdes, videnskabsfolk og borgernes medskabelse er informanter og inspiratorer i samtalen mellem landskab, kunstner og landskabsarkitekt.

Skitserne/ beplantningsplanerne tager afsæt i det ”øjeblik”-transitionen fra ét landskabsparadigme, fra én etik og æstetik til den næste, sker. Nuet er en prisme for stedets kultur- og naturhistoriske processer. Ideen er, både at fokusere på den kompleksitet af tidsligheder der er til stede geologisk, biologisk, kosmologisk og menneskelige parametre, og samtidigt forholde sig til og udfordre de herskende forvaltningsprincipper og normer, der definerer samtidens naturgenopretningspraksis.

BAGGRUND
Landskabets arealanvendelse er i transformation — stat og kommuner arbejder med en struktur, en Grøn Trepart, der skal omlægge 250.000 hektar landbrugsjord til skov og natur frem mod 2045. Dette er en helt enestående situation og mulighed for at forme fremtidens landskaber, men det er også sårbart — på kort tid kan områder på størrelse med Lolland og Bornholm blive tilplantet med monotone rækker af helt ens kulturmodeller.  

Det er derfor afgørende, at arkitekternes landskabsfaglige kompetencer og kunstneriske greb integreres i udviklingen af fremtidens landskab. Dette kan være med til at løsne det industrielle, monokulturelle greb og skabe rum for nye æstetiske processer, der bygger på en dynamisk tids- og historieforståelse i det nye, åbne landskab.

I Moment of transition —  en kunstner og en landskabsarkitekt rejser skov kuraterer kunsthistoriker Christina Louise Jørgensen fire landskabsprojekter i samarbejde med Naturstyrelsens lokale enheder: Storstrøm, Midtsjælland, Søhøjlandet og Fyn. Projektet involverer fire hold af kunstnere og landskabsarkitekter, og udover  Naturstyrelsens skovfolk skal et tværfagligt felt af videnspersoner, der vælges ud fra relevansen i forhold til hvert enkelt projekt, åbne perspektiver for nye metoder og løsninger.

Formålet er at give arkitekter, kunstnere og dermed de æstetiske processer plads i det tværfaglige felt og gøre naturgenopretning — der arbejder landskabsnært med at lagre CO2, styrke biodiversiteten og skabe adgang til naturoplevelser — til en kilde for ny kunstnerisk og landskabsarkitektonisk intervention.

Landskabskunst som transformator kan løfte den traditionelle naturgenopretning praksis til et metareflekterende, æstetisk og socialt rum, der muliggør helt nye parametre, samt åbne for en dybere offentlig samtale og engagement i landskabs transitionen. Overgangen til ny natur sker gennem et samarbejde mellem de mange stemmer i det interdisciplinære felt  — og ved at se den bare mark i kollisioner af dybe og historiske tider, gennem samtidens prisme.